30/06/12

Strandtaske i aktion

Den hæklede strandtaske blev idag testet ved Amager Strandpark og bestod til UG med kryds og slange og det hæklede indkøbsnet viste sig at være perfekt til spand, skovle mm. Ja det er bare med at nyde sommeren når den endelig titter frem :)


26/06/12

Hæklet indkøbsnet

Så fik jeg lavet et indkøbsnet i den rigtige størrelse, det er både blevet større og lidt løsere :) Se det første net HER.
Jeg har til det grønne net brugt nål#5 og til det gule net brugt nål#4 - de er begge lavet af garn fra Søstrene Grene.

Opskriften finder du HER


25/06/12

Nuancer

Jeg har gået og været irriteret over at jeg ikke kunne finde noget garn hvor der var flere og mange nuancer af samme farve! Min bøn blev hørt og fantastiske Asli sendte mig et link der gjorde mig lidt fattigere! :D
Nu går jeg og venter spændt at garnet og de smukke farver herunder skal lande i min favn...

Advarsel: Der er SÅ mange fine farver, nu er du advaret! - hvis du stadig tør, så se mere HER :)




Hæklet net

Det var egentlig meningen at det skulle have været et "indkøbsnet" men garnet var for tyndt + at jeg hækler ret stramt, så istedet blev dette til lille net, der nu kommer til at afløse den grimme mulepose der plejer at indeholde hæklerierne når jeg er på "tur" -  Perfekt :D
Meeen jeg er nødt til også at lave en i en ordenlig størrelse til indkøbene...synes mønsteret er så fint :)

Opskriften finder du HER




22/06/12

Jeg faldt...

Jeg faldt i big time igår og det var Acne der rev mig ned, deres ting er bare så pokkers simple og lækre!
Først var der udsalg i Normann Copenhagen hvor der røg nogle småting og et par short fra Acne i kurven (50%) og derefter faldt jeg dybere da jeg var i Acne inde i byen og fik købt den lækreste tykke bomuldstriktrøje med lynlås bagpå (40%)....I skal nok slippe for alle de retfærdiggørende overvejelser og argumenter jeg havde i brug, for der var mange og de var gode ;)


20/06/12

Hæklet Peter Pan Krave

Jeg er hoppet med på bølgen og to Peter Pan kraver kom til igår aftes. Det er svært ikke at få kriller i fingrene når man ser de forskellige fine kraver rundt omkring i Blogland bl.a. hos Cæcilie,  Julia,  Puk, og Tine. Andre versioner af kraver kan du finde her Cecilie (+opskrift)June (+diagram)

Jeg er ikke selv typen der kan slippe afsted med at gå med sådan en krave, så det er heldigt at der er nogle småpiger i vennekredsen som kan aftage :)
Opskriften finder du på dansk HER. Den originale opskrift finder du HER hvor der også er en del "proces" billeder, som måske kan hjælpe hvis man er usikker på opskriften.



12/06/12

Garn-magi...

Alt for sent viser jeg lige en af mine julegaver frem. Noget enhver garnglad kvinde bør eje! Det var såmen min kæreste der forudså dette behov og sådan en garnvinde og krydsnøgleapparat er intet mere end fantastisk - man ser trylleri og magi udfolde sig lige foran ens øjne! Man skal jo ikke gå ned på udstyr vel og jeg ved, at det vil blive en tro følgesvend resten af mit liv :)
Du finder garnvinden HER og krydsnøgleapparatet HER

En foldet side i notesbogen og en hultang - så er der ellers styr på garnets farve og parti (smartere istedet for at gemme bandarolen ik) :)

11/06/12

Favnen fuld af garn...

Jeg er igang med et virkeligt spændende projekt (som må forblive hemmeligt lidt endnu) så jeg har lige været afsted for at finde det heeeelt rigtige garn. Jeg skal bruge en del grå nuancer så valgtet faldt på Isager Tvinni og Tvinni Tweed. Jeg stod vitterligt i butikken med favnen fuld af garn for at se de forskellige farver op mod hinanden og som en helhed...skøøøønt (og lidt mærkeligt)...:D

Læg lige mærke til hvor fint T-shirt og cardigan matcher ;)
Købte også to "afstikkere" som jeg endnu ikke er heeelt sikker på om skal indgå eller ej, så de blev plomberet ;)

09/06/12

Opskrift på stor hæklet taske

Her får I opskriften på den store hæklede taske - det mest udfordrende er at lave læderdelen men hvis man ikke har mod på dette kan det sagtens udelades - læderet kan også skiftest ud med noget kraftigt stof eller voksdug! Jeg har også hæklet bunden (da jeg synes det var rart med både noget ekstra styrke men også for at absorbere lidt stød osv (her tænker jeg på hvidvinen;) - du kan evt. undlade at hækle bunden men bare hækle fast i den syede læder/voksdug bund for at spare på garnet.

Mht til trekantsmønsteret er det bare at slå sig løs - se evt. min vejledning til et skarpt farveskift HER :)


Update: Se Elenas version HER :)


OBS! Opskrifterne er kun til privat brug - så du har hverken lov til at sælge opskriften eller de ting du laver/hækler ud fra den.
Opskrift
Nål #8 og #4
Hultang 4,5 mm.
5 nøgler Ribbon XL (Kan købes online HER)

lm             = luftmaske
rk             = række
fm             = fastmasker
km             = kædemaske


OBS:
*-*            = 1 fm, 2 lm, 1 fm - hækles i samme maske, ligesom en udtagning, men med 2 ekstra luftmasker imellem fastmaskerne.
lm-buen        = De 2 lm i hjørnerne (På omgangen efter hækler du under den bue som luftmaskerne danner og ikke i selve luftmaskerne)
Hvert hjørne ser altså således ud at du i lm-buen hækler: 1 fm, 2 lm 1 fm)


Den hæklede bund

  • Slå 20 lm op, vend med 1 lm (så 21 lm ialt)
  • 1 rk    *1 fm, 2 lm, 1 fm* i første m, 18 fm, *-* i sidste m, forsæt rundt på den anden side.
  • 2 rk    *-* i første m og *_*i sidste m.
  • 1 omg    1 fm, *-* i lm-buen, 20 fm, *-* i lm-buen forsæt rundt på samme måde, hvor du laver en fm i hver m og i hver lm-bue i hjørnerne laver du *-* indtil du har 36 fm imellem *-* på den lange led og 18 på den korte led.
Sider 

  • 1 omg     1 fm i hver m i bagerste led! (OBS: spring luftmaskerne i hjørnerne over!)
  • 2-13 omg  1 fm i hver maske 
  • 14 omg    1 fm i hver maske + 13 fm ekstra for at komme hen til hjørnet.
Læder-bund (denne bund kan undlades)
Sy bunden sammen og læg den hæklede bund indeni og marker gennem hver maske hvorpå læderet hullerne ca. skal være - lav huller med hultang nr.4,5 - der skal være 19 huller på den korte led og 39 huller på den lange led.

  • 15 omg    Når du har lavet hullerne lægger du de to lag sammen (læder og det hæklede) og hækler fm hele vejen rundt med nål#4 (så du hækler gennem begge lag!)- herefter skifter du igen tilbage til nål #8 :)

  • 16-35 omg  1 fm i hver m
  • 36 omg     1 fm i hver + 5 ekstra fm (for at komme hen til hjørnet) 
Håndtag
  • 37 omg   10 fm, 30 lm, 39 fm, 30 lm, 29 fm
  • 38 omg   10 fm, 35 fm omkring lm-rækken, 39 fm, 35 fm om lm-rækken, 29 fm
  • 39-41 omg 1 fm i hver m, slut med en km.
  •         Luk af og hæft ender.


God fornøjelse :)



05/06/12

STOR hæklet taske

SÅDAN - endnu et vellykket hækle-eksperiment hvis jeg selv skal sige det! ;D Jeg er blevet færdig med at "teste" garnet RibbonXL som kan købes hos Yarnfreak og som jeg viste HER.
Resultatet er blevet en STOR hæklet strandtaske/weekendtaske med cognac-farvet læder og et grafisk trekantmønster. Den skulle gerne kunne rumme samtlige håndklæder, legetøj, hvidvin mm når vi skal på stranden! Imellem strandbesøgene fungerer den derudover også som opbevaring af tæpper i stuen :)

Jeg håber at jeg kan nå at lægge opskriften ud en af dagene...
Update: Opskriften finder du HER :)

Den ene side...
...den anden side :)
Tasken er ganske rummelig!
Tja den lille linselus sneg sig hele tiden med på billedet - jeg ville bare lige vise HVOR stor tasken er :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...