30/06/11

Vinderen er...


Vinderen af give away #3 er fundet og vinderen med lod nr.71 blev

......TROMMEHVIRVEL......

Mette med bloggen Mette B - Stort tillykke!!!

Hvis du sender mig din adresse ryger de straks afsted :)

29/06/11

Strikket Poncho

Min svigermor er så crazy med et par strikkepinde - hun har strikket denne fantastiske poncho sådan "bare ud af hovedet". Og det bedste ved det hele er, at jeg har fået lov at låne den - den er jo helt perfekt til kølige sommeraftener..:)

28/06/11

Robby the Robot i Mad Men

Ja jeg er også hoppet med på Mad Men bølgen for den er jo bare alt for fed den serie!
Og da jeg var i gang med sæson 2 så jeg lige pludselig min kære robot! Jeps - Robby the Robot er fra 50'erne og på et tidspunkt ser man Don Draper kaste hans søns (godt nok røde) robot ind i væggen. Nu synes jeg lige at den er blevet lidt ekstra speciel...he he...

27/06/11

Billedespam fra det sydfynske!

SÅ er jeg tilbage på bloggen :)
Karl og jeg er lige kommet hjem fra nogle dage i det sydfynske. Vi har haft en intenst program for der skulle slåes mange fluer med et smæk og der skulle klemmes en masse kvalitetstid ind.
  • Vi var først hos min svigermor(Karls bedste) hvor vi bl.a. var nede i hendes fantastiske lille blå kolonihavehus. Jeg fik købt et par nøgler med fra garnbutikken og Karls farbror og tante kiggede også forbi til lidt hygge.
  • Vi var også en tur forbi min farmor og farfar (Karls oldeforældre). Vi fik den helt store rundtur i haven hvor der stod et hav af de skønneste roser i alle farver og størrelser.
  • Det blev også til en kop kaffe hos min mors veninde og hendes dejlige krølhårede søn.
  • Sidst men ikke mindst var vi selvfølgelig også hjemme hos mine forældre hvor den stod på hjemmelavet saft, jordbærtærte og ikke mindst MORS FRIKADELLER!!!! (tror jeg spiste 5!) Vi skulle også lige ind og hilse på den søde gamle nabokone (hvor jeg plejede at få sukkermadder da jeg var lille). Mine to dejlige brødre var heldigvis også hjemme så Karl fik rigeligt opmærksomhed.
  • Turen sluttede af med et kort visit hos min mormor(Karls oldemor) på plejehjemmet og SÅ ventede der ellers lige en lang togtur i varmen! 

Det var en fantastisk skøn tur men for pokker for er det også dejligt at være hjemme igen - tror både Karl og jeg lige skal slappe lidt af de næste dage, det er hårdt at hygge sig så meget på så kort tid! :)

Der er ikke noget mere hyggeligt end bedstes lille blå koloni-havehus
MUMS for min mors hjemmelavede jordbær-hyldeblomst saft :)
Ollerup Sø
På vej ned at besøge oldefar og oldemor
Tjek lige denne rose ud! Det lykkedes mig at finde en neonfarvet i min farmor og farfars have :)
Karl hos sin oldefar :)

Karl hos sin morbror Thomas
Karl hos sin morbror Michael
Min smukke mor, Karl og Samuel

Ren Morten Korch!
Paparazzi!!! Karl forsøger at gemme sig som en anden kendis (men fair nok for der blev VIRKELIG taget mange billeder - det er hårdt at være centrum!)
Min farmors yndlingsrose - er den ikke bare alt for skøn! Og så duftede den tilmed vanvittig godt...

25/06/11

Vimpelrække solgt!

Ja det er jo min intetion at jeg vil sælge vimpelrækker her på bloggen, men de når ligesom at blive til gaver inden jeg får dem på og den sidste som I ser herunder, blev solgt inden den ramte bloggen. Men I skal da lige se den alligevel - synes den er dejlig i farverne sølv, rosa, gul, lilla og neon...:)
Nå men jeg regner altså snart med at der kommer nogen op til salg, både almindelige som denne til 100,- + porto og mini-vimpler (til f.eks. barnevognen) til 70,- + porto.
Hvis du bare ikke kan vente så skriv gerne en mail og så kan det godt være jeg kan få "presset" ind :)

Du kan se nogle af de andre vimpler jeg lavet HER og HER

24/06/11

Frøken Elg - Hæklet Elghoved

Jep jeg er simpelthen igang med endnu et hæklet elg-hoved ligesom den jeg lavede HER (hvor du også finder link til opskriften).
Det er til en gave men denne gang skal det dog være en frøken, derfor nogle dejlig tøsede farver og så er hun selvfølgelig blevet tilsat lidt neon ;)

Update: Se det færdige resultat HER

23/06/11

Simpelt men skønt!

Igår var jeg ude og spise med min fantastiske mødregruppe og det var UDEN børn! :D
Det var min veninde Isabell der passede Karl og ikke nok med det, så havde hun også en fin gave med til ham! Jeg ved ikke lige hvad sådan en hedder, men jeg husker dem tydeligt fra jeg var lille. Jeg må indrømme at jeg stadig kan fascineres af dem og den måde den lille mand kravler ned af trappen på :) De har lige fået dem til salg i Hay, og tro mig, de er altså ganske underholdende!
For pokker hvor er brumbassen og jeg dog bare heldige at have så skøn en veninde!

Pakkeleg - hvem vil være med?

Jeg har lige modtaget en herlig pakke fra Margit med bloggen Creative Tail - Jeg var nemlig hurtig til at få skrevet en kommentar og dermed var jeg med i den hyggelige pakkeleg :)
Der var nogle skønne sager som stof, mærker, filtblomst, tape OG ikke mindst et super fint vedhæng med en ugle og et meget detaljeret bogmærke - begge dele lavet af Margit selv og kan købes HER :)

TUSIND TAK for den dejlige gave Margit :)

Og som legen foreskriver skal jeg nu sende en pakke retur til hende. De to første der kommenterer her på dette indlæg får en pakke af mig! Men husk at du også skal sende en retur til mig og lade legen gå videre! ;)

22/06/11

Flere vimpler

Ja jeg er også en af dem der er blevet helt pjattet med de hæklede vimpler, og er stadig rigtig glad for den jeg fik lavet til Karl - se HER.
Her har jeg lavet dem lidt kortere. Jeg synes det er en ret fin lille gave og disse to er allerede afsat :)

20/06/11

Hæklede Kugleblomster

Så har jeg fået brugt mine små hæklede kugler til noget - nemlig kugle-blomster (en sort jeg selv lige har fundet på:)  De er så simple og ret grafiske, dem må jeg helt sikkert lave flere af! De er monteret på en kobbertråd som jeg derefter har givet et lille knæk :)
Her står de i min kære lille støbte jernvase som er købt i Stockholm.

Skønt Blogtræf

Igår stod dagen på blogtræf på Østerbro. Jeg var lidt nervøs over at skulle afsted men det var der jo slet ingen grund til, for det bestod jo af skønne kvinder og rigelige mængder drikkelse og søde sager! :D Det var virkelig fedt at møde dem/jer - det eneste minus var at man jo desværre ikke kunne nå at få snakket med alle, men så er der jo bare så meget mere god grund til, at gentage succesen igen :)

Vibeke, Anne og Mille havde virkelig lavet et genialt og hyggeligt arragentement, der var bagt de lækreste cup-cakes og kæmpe cookies (MUMS!!). Derudover fik vi også en goodie-bag der var proppet med lækre ting!
Jeg har taget et par billeder af nogle af de skønne sager som var sponsorerede (men det er som sagt kun en lille bitte bitte mini brøkdel ;)

Fin Cupcake knap
Smukke stoffer
Og den famøse paddehat-kuglepen!

Jeg hyggede mig helt igennem og fik slet ikke taget nogle billeder men det var der heldigvis mange af de andre der gjorde og dem har jeg linket til herunder hvis I har lyst til at se mere :)
(hvis du har lavet et indlæg om blog-træffet og jeg ikke har nået at få det med her må du meget gerne skrive for så smækker jeg det lige på)

De 3 søde arrangører:

Muabi og Muabi - goodie-bag
Gittes Nørklerier
Denne Side Op

19/06/11

Blogtræf

Sommerfuglene basker lidt maven for jeg er nu på vej til blogtræf! :) det er et lidt trist vejr men det gør ikke så meget når man har det skønneste regnslag - det skal jeg da lige huske at vise jer snart :)

God søndag...



- Posted using BlogPress from my iPhone

18/06/11

Kugler her der og allevegne

Efter at have lavet denne nøglering er jeg blevet helt forelsket i de små kugler så nu er de ved at indtage det lille hjem. Der skal laves flere nøgleringe, "blomster" og mon ikke også Karl får en lille kugleranke på hans klapvogn :)

Nyt lege"tæppe"

Åh hvor går tiden dog bare alt for stærkt! Lige pludselig var mit lille hjemmesyede tæppe absolut ikke stort nok til Karl som ikke længere bliver hvor man ligger ham! Han kan ikke kravle men hold da op hvor kan han møve og vende sig, så vi har været ude og investere i de klassiske skum-plader.
Jeg tror vi skal ud og have en pakke mere så han rigtig kan brede sig - de kan jo bruges til at bygge med når han bliver større. De var ret billige og synes også at farverne er ret skønne. Vi valgte nok den lidt kedelige version men nogen gange gør det heller ikke noget at vi også kan holde ud af se på det vel! :D
De er købt i Baby-Sam som jeg den anden dag var i for første gang - sikke et frygtelig sted, absolut ikke min kop te! Næste gang holder vi os til nogle af de andre børnebutikker hvor der bare er en snert af god service istedet! Nå men pladerne er vi glade for, så det var ikke så skidt at det ikke var godt for noget...
Ih så fin Ronja er i sin buksedragt! - Karl har derimod en af de lidt mere kiksede tøjdage...hehe...:D
Karl og hans veninde Ronja tester det nye legetæppe.

En lille husmor-spire

Hehe se lige hvad jeg faldt over! Men jeg lyver altså ikke når jeg siger at jeg først begyndte at hækle, strikke m.m. december 2010. Men jeg prøvede at lære det da jeg var lille og synes det var sjovt, men det blev aldrig rigtig til mere. Ikke desto mindre må det må være her at der er blevet sået et lille krea/husmor-gen :)
Undertegnede som lille (er ikke helt sikker på hvor gammel jeg er her :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...